#februaryfiction

Alle kan skrive og fortælle, hvis bare de beslutter sig for at gøre det.
FebruaryFICTION hjælper og inspirerer dig til at udgive din egen mikrofiktion.

Skriv, skriv, skriv! Vi skriver hele tiden, sms’er, snaps, mails, beskeder, opdateringer. Vi er mestre til at skrive kort. Men, men, men hvad er det, vi skriver? For det meste er det bare meninger, praktisk info, øjebliksbilleder o.lign. Det er vi gode til.

FebruaryFICTION handler om at skrive kort, højst 100 ord ad gangen. Men det handler også om at fortælle en historie. Hvilken historie bestemmer du. Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse!

FebruaryFICTION© er et initiativ, der giver alle mulighed for at udgive deres egen mikrofiktion. Skriv en historie hver dag i februar måned og slå den op på Facebook, Instagram, Twitter, på din blog eller på den nærmeste lygtepæl, hvor du bor. Del ud af dine historier, og bliv endnu bedre til at skrive og fortælle.

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde. Læs dem herunder.

‘Historien må maksimalt være på 100 ord’

‘Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning’

‘Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt’

‘Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt’

‘Gør det hver dag eller hver uge, men gør det hele februar’

Reglerne i FebruaryFICTION er ikke svære, så det er bare med at komme igang.
Verden venter på dine historier.

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord

  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning

  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse

  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt

  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

    Gå til FB-siden og bliv en del af fællesskabet: FebruaryFICTION